OM
mig og om mine udstillinger
Jeg er ikke uddannet billedkunstner men har altid været optaget af det kreative område.
Igennem et langt arbejdsliv som underviser, nu pensioneret, har jeg kun beskæftiget mig med det kreative i min fritid.
Det er derfor først i de senere ca. 10 år, jeg har arbejdet mere målrettet og vedvarende med at udtrykke mig igennem akrylmaleri.
Jeg har igennem undervisning og kurser udviklet det håndværksmæssige som virkemidler, farvekendskab og komposition. Jeg modtager fortsat undervisning og sparring.
Efterhånden har mine malerier fået et mere personligt og genkendeligt udtryk.
Det er i høj grad farver, struktur og vibration, der inspirerer mig, og som jeg forsøger at formidle som udtryk, der ofte fremstår landskabsagtige. Som udgangspunkt arbejder jeg dog intuitivt og helt abstrakt, så landskaberne er højst indre formationer.
Jeg har ikke definerede budskaber, jeg ønsker at formidle.
Tværtimod inviterer jeg betragteren til frit at lade sig inspirere til egne oplevelser af de udtryk, der er fremkommet.
Malerierne vil dog for de flestes vedkommende nok opleves som harmoniske og med livgivende, opløftende energi.
Udstillinger
- Åbne atelier døre i Viborg -2016 og 2017
- Amatørkunstnernes forårsudstilling i Stoholm – 2016 og 2017
- ”Censurfri” i Randers – 2018 og 2019
- Galleri Faust i Finderup – 2019
- ”Sæt kulør på foråret” i Pakhuset Viborg –2019
- Kunstforening Sct. Oluf, Højbjerg – 2019
- Nice4U butikken, Sejerslev – 2019/ 20
- Foulum / Aarhus universitet– 2020
- Kontorhotellet, Toldboden 3 i Viborg – 2021
- Udstilling Fælleskab1 A., Sundhedshuset i Viborg – 2021
- Cafe, reception og mødeområde Toldboden 1, Viborg – 2022
- Firmaet Pressalit, Skanderborg – 2022
- Søndermarkskirken Viborg- 2023
- Stoholm kirke / kulturcenter – 2023
- Fjends Kunstforenings forårsudstilling – 2023
- Nutidskunst Holstebro ny kunstforening – 2023